søndag den 29. januar 2017

Tilbage på bloggen......

tilbage på bloggen.... 










Pærekage bagt på mandelmel & Quinoamel.


¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤

Jeg er tilbage på bloggen efter længere tids pause. Ja, det er blevet til 7 måneder, hvor jeg ikke har været forbi den af flere grunde. 

Har ligget vandret med arbejde, været uden pc en længere periode og har været ude i, at måtte låne mig til pc, hvilket ikke er optimalt når jeg har en blog - og så har jeg haft behov for, at trække stikket. 

Men jeg er nu tilbage med fornyet energi og glæde for at skrive igen, og vil for-kæle jer med en opskrift på en lækker pærekage jeg bagte forleden. Jeg sidder og gumler på det sidste stykke kage nu som min søn har levnet til mig - merci! .0)) Stay tuned, jeg opdatere næsten dagligt på Instagram  &  facebook. Smut forbi og "like" gerne begge sider, tak. .0))

Opskrift på pærekage

Ingredienser: 

  • 100 gram kokosolie (alternativt olivenolie). 
  • 3 æg fra glade høns
  • Skal fra en øko-citron. 
  • 50 gram muscovadorørsukker, fairtrade (alt. kokossukker)
  • 50 gram agavesirup - alt. kokossirup. 
  • 120 gram mandelmel (evt. blend mandler til mandelmel).
  • 50 gram Quinoamel - alternativt boghvedemel)
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. stødt kardemomme
  • 1 tsk. stødt kanel
  • 2 pærer, alm størrelse. (den ene rives i dejen).
  • evt. revet sukkerfri marcipan. 
  • evt. et par tsk. kokosmel. 
Pynt: hasselnødder. 

Fremgangsmåde: 
  • Rør smeltet kokosolie (alt. olivenolie), æg, muscovadorørsukker og citronskal sammen i en skål. Jeg brugte en elpisker for at få sukkeret opløst. 
  • Bland de øvrige tørre ingredienser i en skål. Vend det lidt ad gangen i æggeblandingen til en ensartet dej. 
  • Skyl og skræl den ene pære på et rivejern (stor klinge) og vend i dejen. 
  • Riv evt. lidt sukkerfri marcipan i dejen. (ønsker du den mere syndig, da vælg en almindelig marcipan) og et par tsk. kokosmel. 
  • Skær den anden pære i tynde skiver, fjern kernehuset. Jeg kan godt lide, at beholde skrællen på. 
  • Hæld dejen i en smurt tærteform eller foer en firkantet form med bagepapir. Jeg har anvendt en lav tærteform med en bund, der kan tages ud. 
  • Tryk pærestykkerne let ned i dejen i et fint mønster. Pynt af med hassel-nødder. 
Bag pærekagen i ovnen i ca. 25 - 30 minutter på 180 grader til den er gyldenbrun. Tag en spydtest for at se om den er færdigbagt. Lad kagen køle lidt ned før du tager den ud af formen. 

Servér med skyr tilsat lidt vaniljepulver. (ikke vaniljesukker) - alternativt cremefraiche. 

Bon appetit

følg også bloggen på instagram @justlove2ndhand, BlogLovin og facebook

I bunden af bloggen finder du de 10 mest læste blogindlæg og de favoritsider der inspirerer mig i min hverdag. 



find mange flere blogindlæg ude i venstre side af bloggen. Har du spørgsmål til opskrifter eller andet på bloggen, er du velkommen til, at skrive på det enkelte blogindlæg. I kan også skrive direkte på blogmail: justlove2ndhand@gmail.com 









En stille stund ved havet med mokka i koppen. Århusbugten.