lørdag den 24. oktober 2015

Update ....

Update.... 


DOKK1 - når dagens agenda skal klares. Bl.a. blogupdate på bloggens facebookprofil. .0) Godt med en kop mokka & madpakke. 



Nu med hygiejnecertifikat og certifikat til "sundere retter med Nøglehulsmærke på spisesteder" taget på Århus Tech Mad & Gastromomi

Klar til at deltage i "Løb fra kræften" i Århus, hvor alle penge går ubeskåret til #KnækCancer. Et super initiativ af 2 gæve piger i Århus. Læs mere på facebooksiden "Løb fra kræften". 

Løberute på ca. 5,5 km i Marselisskoven til "Løb fra kræften" i Århus. Alle donationer går ubeskåret til Knæk Cancer.  

Bagte lækre fuldkornsbagels fra den amerikanske homecooking kogebog Newyorkerbyheart. Madbloggeren tabte desværre kampen til kræft i 2014. Lad os få knækket den forbandet cancer. #KnækCancer 

¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ 

Update. 
Over den sidste periode har jeg været uden pc. Den gik op i røg og fik på under ½ time nedlagt 2 teliabutikker så strømmen slukkede!!! .0)) Det har betydet, at jeg har måtte klare dagens agenda enten på DOKK1 eller Statsbiblioteket, når ikke jeg lige har kunne låne teenagerens pc, men med den store mængde lektier der er på gymnasiet, kan jeg jo ikke lægge beslag på den hele tiden! .0)

Jeg er i denne periode også i gang med at opgradere mig til, at arbejde indenfor fødevarebranchen. Jeg har nu hygiejnecertifikat og certifikat på Nøglehulsmærket i sunde retter på spisesteder i hus og begge certifikater, har jeg taget på Århus Tech - Mad & Gastronomi. 

Min interesse for mad og bagning af brød og kager er vokset stødt, og drømmen om, at komme til at arbejde med mad har vokset sig større og større. Efter at have arbejdet som lægesekretær i flere år på forskellige sygehuse - både i det offentlige og private - har jeg valgt at skifte kurs. Tænker på, hvor mange mennesker der dagligt går på arbejde, og egentlig ikke er rigtig glade og tilfredse. Sådan en mellemtilfredshed ønsker jeg ikke at leve i. Vi lever kun 1 gang, og det er kun en selv, der kan ændre dette. Det vil I høre mere om her på bloggen. 

Den sidste periode har jeg postet flere opskrifter, og du er hjertelig velkommen til at afprøve dem. Er du selv blogger, da link gerne retur til min blog. Tak .0) 

Løb fra Kræften
Den sidste periode har jeg også haft travlt med at lufte løbeskoene og har udover den ugentlige træning i Riis Skov, deltaget i "Løb fra kræften" arrangeret af 2 gæve piger i Århus. Der var arrangeret løberute på ca. 5,4 km og en gårute på 4 km. Donation på 50 kr. pr. deltager går ubeskåret til Knæk Cancer. Lad os få knækket den f***** cancer!! (ja sorry, men det er den!). 

De sidste dage har jeg stået i køkkenet og bagt et hav af forskellige brød og kager. Bl.a. bagels og Buttermilk Biscuits fra den amerikanske homecooking kogebog Newyorker by heart. Har lånt kogebogen mange gange på biblioteket, når teenageren skulle forkæles med lækre amerikanske madretter og kager. Bloggeren der står bag kogebogen tabte desværre kampen til kræft i foråret 2014. 

Hun var en af dk's største madbloggere, og den kan heldigvis forsat følges her. Det var hendes ønske, at hendes følgere kunne lade sig inspirere af hendes madunivers også efter hendes død.  

Den sidste uge har været fyldt med Knæk Cancer projekter, og man kan bare ikke lade være med at lade sig rive med af de mange historier om børn og voksne, der hver dag bliver ramt af den forfærdelige sygdom. Jeg bliver så stolt af, at vi i fællesskab står sammen om, at få knækket koden. Det kan ramme os allesammen. Bliver virkelig rørt, når jeg høre om de mange initiativer, for at samle ind til Knæk Cancer. Har udover at deltage i "Løb fra kræften" doneret til Knæk Cancer på forskellig vis, og det føles bare godt at kunne være med til, at gøre en forskel. For det gør en forskel. Både de små & store beløb. 

I går rundet jeg kort Salling, for at få en af de lækre Drink Up Overnight Mask fra Origins. Anette fra Beautyspace.dk var i gavehumør, så det var en alletiders mulighed for at afprøve den. Tak Anette.! Glæder mig til at få den i brug. På vej hjem rundet jeg Ganni i Guldsmedegade, hvor jeg bor et stenkast fra.  Emily Salomon var på besøg i butikken, så det var en fin anledning til at hilse på hende irl og ose lidt i butikken. Der var linet op med lækker "fredagsguf" og 20% rabat på udvalgte varer. Super hyggeligt at hilse på hende og få en lille snak .0) Jeg shopper jo mest secondhand, men det er jo skønt at lade sig inspirere af de lækre nye items til efteråret. 

obs: 
Scroller du helt ned i bunden af bloggen, finder du de 10 mest læste blogindlæg og de blogge & favoritsider, der inspirere mig i min hverdag. 

Du kan også følge bloggen på BlogLovin, facebook og bloggens 2 IG profiler @justlove2ndhand og salgsprofilen secondhand_aarhus_bylene, hvor jeg sælger ud af nyt & 2ndhand tøj & boligting. Du er velkommen til, at følge med på dem begge. Læg gerne en kommentar under blog indlægget. Altid hyggeligt at høre fra jer .0) smil Lene. 





Lækre buttermilk biscutis fra kogebogen Newyorkerbyheart. Bon appetit. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar