fredag den 28. august 2015

Samosas med filodej ...

Samosas med filodej. 


Når først teknikken er lært med at folde trekanter & ruller, er det nemt. Her med kylling, spinat og feta. Bon appetit. 


Samosas serveret med sursød chilisauce, perfekt til kylling. 

¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤

Samosas med filodej. 
Du kan jo fylde alverdens kræs i samosas. Tøm hvad du har i grøntsagsskuffen og mix det med evt. kylling eller oksekød. En af mine favoritter, som jeg har lavet flere gange er samosas med kylling, spinat, most kartoffel og feta - uden feta til teenageren .0)Laver derfor nogle gange ruller, så jeg holder dem adskilt i trekanter og ruller, så der er noget for enhver smag. .0)

Ingredienser: 

  • 1 pakke filodej. Indeholder 2 små pakker. 
  • 1 pakke kyllingebryst eller filet. 
  • 1 pose frossen spinat - økologisk. 
  • ½-1 pakke feta 
  • Kogte kartofler, rest fra dagen før giver go' smag.
  • Salt & 5-korns peber, evt. andre krydderier. 
  • kokosolie til stegning (eller alm. olie / smør). 
Fremgangsmåde: 
  • Svits spinat i lidt kokosolie. Mos kartoflerne og tilsæt spinat. 
  • skær kyllingebryst / filet ud i små stykker og steg det på panden i lidt (valgfri) olie / smør. 
  • tilsæt feta til sidst og krydre med salt & peber + evt. andre krydderier.  
  • Pak en pakke filodej op ad gangen og klip dem over på tværs i 3 strimler. Dejen er meget porøs og der skal arbejdes meget forsigtigt med den. Vent til fyldet er helt klar. 
  • Pensl med lidt olie på et stykke ad gangen. 
  • Læg med en ske lidt af fyldet ned i det ene hjørne på filodejen og fold nu filodejen til en trekant. Find evt. vejledning på youtube.com, hvis du ikke har prøvet det før. Det kræver lige lidt fingersnilde. De kan også laves som ruller, hvis du synes det er lettere. Hav lidt olie klar i en lille skål, hvis der er brug for at pensle løbende, og pensl til sidst filotrekanter / ruller. 
  • Bag dem i ovnen ved 200 grader til de er gyldne. Hold øje med dem, da hver ovn er forskellig. 
  • Lad dem køle let af, og server dem med en sursød chilisauce eller raita. 
  • Perfekt til hurtig aftensmad, madpakken, picnicturen eller til gæster med et glas Asti eller kold hvidvin. Bon appetit.  
Tip: 
  • Variér fyldet, hvor du steger oksekød med en rest kartofler, og spinat og leg med krydderier. Der findes mange fine opskrifter på samosas. Da jeg var til bloggerevent i Økologisk Landsforening med en række andre øko-bloggere i forbindelse med udgivelsen af Anne Hjernøe's nye Kartoffelbog - Annes bedste kartoffelretter - lavede en af grupperne opskriften på Samosas med kartofler, og de smagte også godt. Find opskriften i bogen her. De kan også virkelig anbefales. uhm. .0) 

Obs: 
Scrol også helt ned i bunden af bloggen, hvor du kan se favoritindlæg, min blogrulle og favoritsider, der er med til at inspirere mig i hverdagen. Bloggen har også sin egen facebookside Justlove2ndhandbyleneb. Giv siden et like, og vælg Ja til notifikationer, så får du løbende blogopdateringer, opskrifter, anbefalinger og billeder fra hverdagslivet. Følg også gerne bloggen på BlogLovin  & Google+. Bloggens 2 IG profiler: @justlove2ndhand og salgsprofilsecondhand_aarhus_bylene. Link i bio til bloggen på begge IG profiler. 

tirsdag den 18. august 2015

Laks, laks og lidt mere laks.....

Laks, laks og lidt mere laks....

Laksetærte med spinat, forårsløg og tomat. Englene synger. 

¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤

Fredag var jeg et smut rundt i Århus, for at ose og ordne et par ærinder. Ofte tager jeg et smut i Salling Super, som er en af mine favorit supermarkeder, når der skal shoppes specialiteter. De har ofte udsalg på teenagerens favorit koldskål og så har delikatessen en rigtig god fiskefars med laks. Man kan vælge at købe fiskedellerne færdiglavet. Jeg foretrækker dog, at lave dem selv i mindre størrelse til madpakker, frokost & aftensmad. De smager virkelig godt. Jeg holder også øje med økologiske hanekyllinger fra Sødam i Sønderjylland. Men nu har vi fået kylling på flere måder den sidste tid og klokken havde nærmet sig 20, så det skulle være let. 

Jeg smuttede en tur i Føtex Guldsmedegade i Århus, som er den føtex der ligger tættest på min bopæl. Det var rigtig godt timet, for lige da jeg træder ned i underetagen, er slagtermesteren ved at prisnedsatte dagens fisk. Jeg er vild med madspildskonceptet, og det er noget Føtex også har stor fokus på. Læs Føtex til Kamp mod madspild. Jeg var meget hurtig til, at hapse de 2 største stykker laks på 554 gram. Der var rigelig mad til 3 gode måltider, uhm.

Fredag aften var der fodboldkamp. Manchester United skulle spille, så at få et stykke laks - lynstegt på panden med sprødt skind - og med kogte samsøkartofler, sauteret grøntsager og smørsauce, blev det nærmest et festmåltid på sådan en fodboldaften, uhm. 

Jeg skar en luns af til morgenmaden, og lavede lørdag formiddag en udsøgt omelet med grøntsager og laks. Nåede i farten ikke at tage fotos af omeletten, så fotos under blogindlægget er med et par andre omeletter med røget ørred. Men det er jo kun fantasien, der sætter grænsen for hvad man kan fylde i en omelet. Teenageren var sulten, og den skal jo spises varm, MOR! - helt enig! så må jeg bare sikre, at jeg har slettet nok billeder på mobilen før der skal tages fotos til bloggen! - Andre som har samme udfordring? spør' bare? .0)

Det sidste stykke laks blev brugt på en laksespinatærte. Med spinat, forårsløg, tomat og cheddarost, 3 æg og lidt kaffefløde 9%. Dejen lavede jeg på en bund af ølandshvedemel fra Gram Slot, lidt rugmel fra Skærtofts Mølle og et strejf urtekram havsalt. Dejen lavede jeg på smør og tilsat 1 dl. Kvark 1%. Normalt bruger jeg hytteost når jeg laver laksespinattærte, men det var en ganske go' kombi med cheddarost. Elsker madtærter i alle afskygninger. Og dagen efter, når den har fået lov at sætte sig. Også perfekt til madpakken, så teenageren kunne få et stykke med på gymnasiet mandag morgen. Uhm. 

Det er herligt at kunne købe et par store stykker laks til så få penge, og så ellers bare lege i køkkenet. At tømme grøntsagsskuffen og være kreativ med de råvarer der er i køleskabet/fryseren. En god måde, at få brugt resterne på. En win win situation for både forbrugerne og supermarkederne. Vi kan som forbrugere få god og sund mad til lavere pris og supermarkederne får solgt deres varer til nedsat pris frem for, at den gode mad går til spilde. Det er skønt med al den fokus, der er kommet på madspild. Især med en teenagesøn i voksealderen, hvor køleskabet bliver tømt lige så hurtigt som det bliver fyldt op! Flere fotos på blogindlægget herunder. KH Lene. 

Obs: 
Scrol også helt ned i bunden af bloggen, hvor du kan se favoritindlæg, min blogrulle og favoritsider, der er med til at inspirere mig i hverdagen. Bloggen har også sin egen facebookside Justlove2ndhandbyleneb. Giv siden et like, og vælg Ja til notifikationer, så får du løbende blogopdateringer, opskrifter, anbefalinger og billeder fra hverdagslivet. Følg også gerne bloggen på BlogLovin  & Google+. Bloggens 2 IG profiler: @justlove2ndhand og salgsprofil secondhand_aarhus_bylene. Link i bio til bloggen på begge IG profiler. 

Mad til flere retter med 2 store stk. laks. Madspild. det' ny sort. I love it.  

Omelet med røget makrel. Teenageren kunne ikke vente på, at jeg fik taget billede af omelet med laks. Tidligere foto. Bon appetit. .0)

Laks med sprødstegt skind, sauteret grøntsager, feta & grillet lime.

Omelet med fyld af grønt & fisk. Bon appetit. Er valgt som foto på bloggens facebookside. Like gerne siden, hvis du har lyst. .0)tak.

lørdag den 15. august 2015

Klar, parat.... løb.

Klar, parat ... løb. 

Efter løbetræning er det tid til belønning - Maxim Sport er min favorit. Uhm.  

Sådan ser jeg ud efter ca. 10 km løb langs Århusbugten & Riis Skov.





Trappestep på løberuten. En god måde, at bringe dem ind i træningen, og med til at styrke kroppen - gør løbeturen sjov & udfordrende. 



Ro og afslapning med dadelkugler efter en af mine løbeture. Havet drager.


¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤

Klar, parat ... løb. En forårsdag i 2014 var jeg på en gåtur ud til Århusbugten og ville afslutte min tur ved træningsanlægget i Riis Skov, hvor jeg har trænet siden vinteren 2010. Jeg var hoppet i træningstøjet og på min tur fik jeg sådan en lyst til, at prøve at løbe. Det kom som var jeg blevet ramt af lynet. Jeg løb stille og roligt, og det gik rigtig fint. Det endte med, at jeg løb fra Nørreport (Århus) ud langs Århusbugten, op i gennem skoven til træningsanlægget. En tur på ca. 3,5 km. Uden pause løb jeg turen, og havde en god oplevelse med det! 

Jeg fik blod på tanden og fortsatte med at løbe samme tur på 3,5 km afsluttet med træning i anlægget, og fik hurtigt løbeturen fastlagt i min agenda 3-4 gange i ugen. Langsomt øgede jeg ruten til ca. 5 km og det gik overraskende godt. Jeg har i mange år blevet "punket" af min søn (nu 16 3/4 år - vigtigt med de 3/4!) -  da han har løbet i skolen de sidste mange år før undervisning, og har som forældre bakket op om dette. Han kom konstant med modsvaret "hvorfor løber du så ik' mor?? og det havde jeg altid et godt svar på!! - jeg har valgt at cykle, svømme og træne i skoven. .0))

Men min passion for løb er stødt vokset og løber nu 4 gange i ugen, og løber mellem 8-10 km. jeg har toppet med min tur fra Ry til Himmelbjerget og retur til Ry på 15 km. Læs her. Jeg inddrager naturen i min træning, da det udover god motion giver mig mental styrke. Når tankerne flyver rundt er det en god måde, at komme dem til livs, ved at løbe i smukke omgivelser. Havet drager, og det giver så meget glæde og positiv energi. Nogle dage raser havet. Andre dage er det blikstille. Jeg oplever årstidens skift på tætteste hold. Vinter. Forår. Sommer. Efterår. Så smukt. Love it! 

Løber alene. For det giver mig så meget ro, at løbe langs havet og i gennem Riis Skov. Uden musik. Jeg elsker at lytte til havets brusen, suset i trækronerne og farveskiftet i de forskellige årstider - og duftene ikke mindst. For mig er fuglesang, vinden i trækronerne og havets brusen balsam for sjælen under min løbetur. At bruge energi giver energi. Så i stedet for at sætte mig i sofaen når jeg er træt, er det så godt, at lette rumpetten og komme afsted. Om det så er en gåtur i smukke omgivelser, er det langt bedre for kroppen, at den blive brugt. Klart!! at kroppen nogle dage har brug for totalt opladning, men så taler jeg også om, at være træt med træt på!! .0)

Træningsekspert er jeg ikke. Men jeg har allieret mig med en topdygtig og herlig træningsekspert Michelle Kristensen indenfor løb, for at opnå de bedste resultater for mig selv og mine egne mål. Hun er kendt på Go' Morgen DK, og har mange års erfaring med både løb, træning og kost. Hun servere det på en herlig og samtidig seriøs måde, uploader træningsvideoer og kommer med en masse gode kostråd, og har en masse lækre sunde opskrifter og gode tips på hendes blog. 

Jeg vil lige være hurtig til at sige, at jeg ikke på nogen måde er fanatisk, men når jeg er nået op i +40 alderen mener jeg, at det er særlig vigtigt at passe på kroppen, for den er voldsomt hurtig til at falde sammen som en overkogt grøntsag, hvis ikke den holdes ved lige. .0) 

Det er en naturlig balance imellem kost, søvn & motion. Derfor går jeg også meget op i - igen uden at være fanatisk - at spise sundt, varieret og drikker yderst sjældent alkohol. Et glas vin i ny og næ til en god familiemiddag eller med gode venner. Men ellers står den på vand, vand og vand. Lige udover min morgen- og eftermiddagskaffe samt te om aftenen, så jeg har en chance for, at få en god nats søvn! Omkring kost & løb er der også rigtig gode råd til hvordan du spiser før og efter løb på Sportstiming.dk & Michelle Kristensen.

Mit første løb. Jeg har altid løbet alene. Har af naturlige grunde ikke tilmeldt mig en løbeklub eller har fast løbemakker. Jeg har brug for roen når jeg løber. At rense hovedet for dagens tanker og hverdagens mange gøremål. Men et par kærlige puf har været grunden til, at jeg har fundet modet til, at tilmelde mig Marselisløbet 2015, der løber af stablen d. 30. august. Dagen før min fødselsdag. (40 + 4) For mig en milepæl, at prøve at deltage i et løb og gennemføre det - i mit eget tempo. Fra 1-10 er spændingsniveauet på mindst 20, ha!! 

Du er velkommen som heppekor på ruten, eller måske du selv har mod på at løbe en af ruterne?? Just do it - Der er løberuter på 6, 12 & 24 km & Walk. Der er også børneløb & børnewalk. Læs mere på Marselisløbet 2015. Jeg napper selv 12 km ruten, som du kan se kortet på her

Er du også løbeentusiast, og har du været med i løb før? Hvad giver løb dig, og hvordan startede din interesse for løb? Del meget gerne dine erfaringer i en kommentar under blogindlægget. Der gemmer sig flere billeder under blogindlægget. 

Obs: 
Scrol også helt ned i bunden af bloggen, hvor du kan se favoritindlæg, min blogrulle og favoritsider, der er med til at inspirere mig i hverdagen. Bloggen har også sin egen facebookside Justlove2ndhandbyleneb. Giv siden et like, og vælg Ja til notifikationer, så får du løbende blogopdateringer, opskrifter, anbefalinger og billeder fra hverdagslivet. Følg mig også meget gerne på BlogLovin  & Google+ 

KH Lene .0)


Århusbugten med udsigt til kranerne ved havnen. Love it. 

På vej hjem efter løbeturen igennem Nordre Kirkegård. Fredfyldt.

Løber indefra Århus til Iskiosken og stepper opad trappen, der går videre op i Riis Skov. Fortsætter over broen tilbage til anlægget og videre rundt i skoven. Der er rød & gul rute med kuperet terræn inkl. djævlebakken. .0)


Løbeturen fortsætter over broen ned mod træningsanlægget i Riis Skov.  

Træningsanlægget i Riis Skov, hvor jeg træner efter løb nogle dage - så smukt. 

mandag den 10. august 2015

Sommerglimt....

sommerglimt.... 


Havregrød af fuldkornshavregryn med kokos, lakrids & frisk frugt. 


selfi' i ny top fra Black Swan. Fantastisk blød og rar. Anbefalet af den søde blogger Malsen, der også er konsulent for Black Swan. 

Teenageren forkæles igen. Omelet med røget makrel & grønt. Uhm. 



Mokka & hygge på bagtrappen med planlægning af næste periode. Kan ikke leve uden en Mayland Kalender. Der skal være styr på hverdagen. 

Uhm, dadelkugler er altid lækre at have stående på køl. Haps. Smager fantastisk til en kop frisør te. Tjek linket, og prøv opskriften.

Just love frikadeller med Aioli & rugbrød. Så dansk og hverdagsagtigt. uhm. 

Nyder mine løbeture langs Århusbugten og i Riis Skov. 

Lækre samosas med kylling, feta & spinat med sød chilisauce. Ruller med kødsauce, spinat og moste samsøkartofler. Goe' til madpakken eller til picnickurven. Bon appetit. Lavede dem også her.


Mokka ved stranden. Balsam for krop & sjæl. 

Sommeren er kommet til DK.  

Nød det i dag med en kold & frisk dukkert. Elsker at bade i havet. 

Det øjeblik jeg står klar til, at løbe ud i havet, til jeg mærker gyset. Saltvand, der renser min hud. Og solen der varmer min hud efter en kold dukkert. Det' lykke. 

At nyde en go' kop mokka & frisk frugt & dadelkugler. 

Startede dagen med havregrød med frugt & en kop mokka. 

Aftensmaden stod på lækre samosas med kylling, spinat & feta og ruller med en rest kødsauce, spinat, parmesan & kartofler fra samsø. Uhm. 

I går blev teenageren forkælet med en lækker omelet med røget makrel og grønt. 

August bliver en måned med flere spændende ting på programmet, så følg med på bloggen.  KH Lene. 


obs: 
I bunden af bloggen kan du se favoritindlæg og de blogge & favoritsider, der inspirere mig i hverdagen. 

Du kan også følge mig på BlogLovin, på Google+ og bloggens facebook-side justlove2ndhandbyleneb, hvor du løbende får opdateringer, opskrifter, anbefalinger og små glimt fra hverdagen. Læg også meget gerne en kommentar under blogindlægget. Altid dejligt at høre fra jer, der læser med på bloggen. Rigtig dejlig sommer til jer alle. KH Lene .0) 

lørdag den 1. august 2015

Ro... i Ry.

Ro... i Ry. 


Imellem skyerne kom solen frem. Nød skøn mokka på trappen. Uhm. 
Onsdag aften lavede jeg de lækreste boller. Uhm. Englene synger. 

¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤

Ro... Onsdag tjekkede jeg ind på "Hotel Ry". Altså min brors dejlige hus i Ry. En fantastisk dejlig villa fyldt med sjæl og historie. Den skønne villa har tidligere været beboet af overlæge Isaksen, der havde sin færden på Gigtsanatoriet i Ry, og der gik rygter om, at han studerede knogler i kælderen for at kunne hjælpe sine patienter. Det er derfor, at jeg sover så godt i kælderen, ha! 

Havde aftalt med min bror, og passe planter og klippe græs imens han var på ferie i udlandet. Dvs. det egentlig var teenageren, der skulle klare tjansen for at spare lidt lommepenge sammen. Men han stak af på ferie og jeg valgte derfor at tage tjansen for også at holde en lille "miniferie" i det dejlige hus. Huset rummer 3 etager, og med have hele vejen rundt om huset i forskellige sektioner. Forhave med plads til leg, haven i midten hvor man kan kaste sig i hængekøjen med en bog eller nappe en lur til fuglefløjt. Og baghaven, der både rummer terrasse og baghave med trampolin og tørrestativ. Vindtørret sengetøj er det bedste! 

Jeg havde tømt skabet for sunde sager og tog på en lille indkøbstur i Ry, for at supplere. Byen oser af hyggelige butikker. Både de kendte butikker, men også flere lækre specialbutikker. Læs mere om Ry her.

Ry rummer 2 genbrugsbutikker. Den ene på hovedgaden tæt på min brors hus og den anden ligger lige ved jernbanen. Jeg spottede hurtigt, at der var 50% på ALT i butikken, så da jeg havde læsset mine ting af smuttede jeg en tur ned for at ose. Fandt en fin gammel skål (se nederste foto) til 15 kr. Turen gik videre på indkøb i Kvickly og lidt senere i Netto efter en pause med mokka på trappen. Byen rummer gode butikker, så det ikke er nødvendigt at køre til Skanderborg eller Silkeborg i hverdagen for at handle. De 2 største byer tættest på. 

Jeg ville ikke bruge al for meget tid på madlavning, da jeg udover lige at vande blomster og planter, ville have god tid til at hygge mig og slappe af i de skønne omgivelser. Jeg købte ind til samosas og fulgte denne lækre opskrift. Foldede dem som samosas i stedet for forårsruller, Uhm!!!

Havde også spottet en lækker opskrift på lækre bløde boller som jeg havde lyst til at prøvebage. De fortjener at blive nævnt. Opskriften findes hos den inspirerende og dygtige blogger Cute Carbs , og de smager såååååå lækkert! Hun kalder dem børneboller, og det er fordi det er en blød bolle fyldt med lækre og kernesunde herligheder. De er også for voksne - Jeg er fan! 

Sidst jeg var i Ry sammen med teenageren - læs her - løb jeg til Himmelbjerget og tilbage igen, en løbetur på 15 km! Jeg havde igen taget løbeskoene, men valgte dog en lidt kortere rute denne gang, men at starte dagen med en løbetur i den jyske natur, det holder jeg mig ikke tilbage for. Jeg løb ned til søen, hvor alle bådene ligger og løb langs søen og fulgte den røde rute, der bragte  mig ind i skoven, ud langs jernbanen , majsmarker og løb langs landevejen hjem. En løbetur på 6,89 km. Skøn morgentur, med morgenmad i haven til fuglesang (og høns i naboens have) bagefter. Med mokka, salat og de lækre boller. 

Det var solrigt og tørt så efter en skøn morgenmad, fik jeg slået græs og så mit snit til at plukke nogle af de lækre jordbær og ribs, inden turen gik mod Århus igen! 2 skønne dage i ro, og med lækker mad. Du kan se fotos både foroven og forneden i blogindlægget. Tak fordi du læste med. 

Obs
I bunden af bloggen kan du se favoritindlæg og de blogge & favoritsider, der inspirere mig i hverdagen. 

Du kan også følge mig på BlogLovin, på Google+ og bloggens facebook-side justlove2ndhandbyleneb, hvor du løbende får opdateringer, opskrifter, anbefalinger og små glimt fra hverdagen. Læg også meget gerne en kommentar under blogindlægget. Altid dejligt at høre fra jer, der læser med på bloggen. Rigtig dejlig sommer til jer alle. KH Lene .0) 


Simpelthen de lækreste bløde boller med gulerødder, dadler & kerner.

Nem aftensmad med lækre Samosa med kylling, feta & spinat  



Skøn morgenmad efter løbetur i Ry & Omegn. Uhm. Det er de lækreste boller - opskrift fra den vildt inspirerende blogger Cute Carbs. Nu er du advaret!! 


Morgenløbetur i Ry & Omegn og dej til de lækreste bløde boller, uhm