søndag den 21. juni 2015

Sunde banan & blåbær muffins....

Sunde banan & blåbær muffins. 


Nåede i morges, lige at bage lækre banan- & blåbærmuffins inden jeg skulle mødes med min dejlige ungdomsveninde til ½ marathon - som heppekor! Er stolt af mine 10 km, men der er dog et stykke vej til en ½ marathon, ha! De lækre muffins har jeg nydt sammen med min brors kæreste i eftermiddags og hun endte da også med, at få en doggybag med hjem, så min bror og nevø selvfølgelig også kunne smage dem, uhm. 

Vil lige dele opskriften her på bloggen. De er fyldt med sundt og godt kram fra skabet. Læs detaljer i parentes. Bruger selv så vidt muligt, økologiske ingredienser. 

Ingredienser til 12 banan- og blåbærmuffins. 
topping: mørk chokolade. 

Sådan gør du: 

Mos bananer og rør dem sammen med kærnemælk, kokosolie og æg. Bland mel, havregryn, natron og stevia i en anden skål og bland bananmos med de tørre ingredienser. Massen vil blive klumpet, men vigtigt, at den ikke røres for meget i. Sigt lidt hvedemel over blåbærene, vend det et par gange og tilsæt massen. Hvis du ønsker, at give dem mere sødme, kan du tilsætte lidt hakket mørk 70% chokolade. Du kan også erstatte Stevia med rørsukker.  

Fyld dejen i 12 faste muffinsforme / papirforme og bag dem i ca. 18-20 minutter til de er gyldne. Tag en spydtest for at se om de er færdigbagte. Ovne er forskellige, så hold øje med dem. Lad muffins køle af. 

Lun chokolade over vandbad ved lav varme. Lad chokoladen køle let af, og hæld den i en engangssprøjtepose. Klip et lille hul i den, og så er det kun fantasien, der sætter grænsen for hvordan du vil pynte dem. Bon appetit. .0) 

obs: 
I bunden af bloggen ses de 10 mest læste favoritindlæg, og de blogge & favoritsider, der inspirere mig i hverdagen. 

Du kan også følge mig på BlogLovin, Google+ og bloggens facebookside justlove2ndhandbyleneb., hvor der løbende kommer blog- opdateringer, opskrifter, anbefalinger og små hverdagsglimt. 

Instagramprofiler: @justlove2ndhand og @secondhand_aarhus_bylene, hvor jeg sælger ud af nyt og secondhand tøj & boligting. 

Læg meget gerne en kommentar under blogindlægget. Altid dejligt at høre fra jer, der læser med på bloggen, og velkommen til alle nye læsere. Rigtig dejlig sommer til jer alle. KH Lene .0)  



Banan- & blåbærmuffins med kaffechokolade & danske jordbær. Bon appetit. Det smukke fad, er fra Ib Laursen og vundet hos den søde blogger Havets Sus.

onsdag den 17. juni 2015

Juni uden brød........ næsten da!

Juni uden brød.... næsten da! 



Teenageforkælelse efter eksamen. Bananmuffins med danske jordbær. 



Hygge på bagtrappen i solen. Shorts fra Bonaparte & top fra VRS



Lækre sunde snacks. Dadelkugler med bl.a. medjool dadler, mysli & æblemos.


Udsigt fra køkkenvinduet til Århus Domkirke. Blue sky. Love it. 


Cremet kaffe/banan shake og dadelkugler lavet på medjool dadler, mysli & æblemos. 

¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤

Juni uden brød........næsten da! for jeg faldt over en opskrift på bananbrød med mandler og mørk chokolade, hos den søde og inspirerende blogger Anna Bartels. Jeg kan kun anbefale, at I smutter forbi bloggen, og prøver den af. Uhm. Jeg valgte at bruge ½ kagemel og ½ rugmel fra Skærtofts Mølle. Har prøvesmagt den, og hurtigt lagt resten i fryseren, for ikke at spise det hele på en gang, ha!! se foto af bananbrødet nederst i blogindlægget. 

Udover lækre hverdagsretter, dadelkugler med bl.a. medjool dadler, urtekram mysli og æblemos, har jeg bagt lækre bananmuffins til teenageren. Han har afsluttet alle sine eksamener, og kan nu se frem til dimission d. 24. juni og en lang sommerferie, inden han starter 1.g. på Århus Katedralskole. Så han bliver forkælet en del med de flotte resultater!! 

I sommerferien tager vi bl.a. i sommerhus og tager cyklerne med,så vi kan cykle rundt på Djursland, kramme løvefar i Ree Park og hilse på de søde nye ulveunger og de mange andre vilde dyr. I min verden, er det Danmarks bedste dyrepark med plads til, at dyrene kan røre sig og bruge deres naturlige instinkter, i smukke omgivelser. 

Vi vil også en tur til Ebeltoft og spise is og opleve den hyggelige gamle by. Vi har bestilt sommervejr, så vi kan lave lækker bålmad og spise lækre chokolader, som jeg har vundet i forbindelse med udgivelsen af min opskrift på æblekanelkage i Femina, i denne uge no. 24. Er du hurtig kan du nå, at få et eksemplar af bladet i dag. Kagen finder du i tillægget Sommerkager. Læs her. Er såååå glad!! 

Teenageren blev luftet til Sculpture by the Sea, og fejrede hans matematik eksamen med god økologisk is på ruten. Hyggeligt at få et par timer alene med ham, i en tid hvor vennerne trækker mest - udover sengen,  ha!! 

14. juni nåede jeg milepælen, hvor jeg løb 10 km inkl. trappestep og jeg er godt tilfreds med mit resultat efter 1,5 års løbetræning. De nye Asics løbesko er top hurtige, og et godt makkerpar, ha! Jeg løber altid alene, og har ikke haft en træner indover. Jeg finder stor inspiration til min løbe- & intervaltræning hos Michelle Kristensen, der er sundhedsekspert på Go'Morgen Danmark. Hun er en stor inspiration, både når handler om løb & kost. Med sådan en sejr, er det vigtigt, at forkæle sig selv. Har derfor været et smut forbi Bonaparte og klikket lidt lækre sommerstyles hjem (Love SALE!). Har suppleret med fine t-shirts & toppe fra VRS, da jeg var så heldig at vinde et gavekort fra Storcenter Nord. Man har jo lov,at være heldig nogle gange, ha! læs her

Juni har indtil nu været fyldt med herlige soltimer, så det er blevet til mange rare pauser på bagtrappen. En solrig plet, og et dejligt frirum i hverdagen med en god kop mokka. Sol er nu erstattet med regn, men så bliver landmændene jo så glade, fordi deres afgrøder får vand inden høsten! - Se flere billeder herunder - 

Hvad har du lavet af gode og rare ting i juni? 


obs: 
I bunden af bloggen ses de 10 mest læste favoritindlæg, og de blogge & favoritsider, der inspirere mig i hverdagen. 

Du kan også følge mig på BlogLovin, på Google+ og bloggens facebook-side justlove2ndhandbyleneb., hvor der løbende kommer blog- opdateringer, opskrifter, anbefalinger og små hverdagsglimt. Du kan også følge mig på bloggens instagramprofil: @justlove2ndhand og @secondhand_aarhus_bylene,hvor jeg sælger ud af nyt og secondhand tøj & boligting. 

Læg meget gerne en kommentar under blogindlægget. Altid dejligt at høre fra jer, der læser med på bloggen, og velkommen til alle nye læsere. Rigtig dejlig sommer til jer alle. KH Lene .0)  


Mokka & dadelkugler lavet på medjool dadler, urtekram mysli & æblemos.



Milepæl efter 1,5 års løb. 10 km løb inkl. trappestep, YES!!




Udstrækning efter milepæl på 10 km løb inkl. trappestep, love it. 

Sculpture by the sea langs Århusbugten,sammen med teenageren. 

Besøger Ren Kost i Jægergårdsgade. Køber Pukka te, Jumbo Rosiner & vafler.

Brødfri juni...! lige indtil jeg faldt over det lækre bananbrød hos Anna Bartels. 

lørdag den 13. juni 2015

Min æblekanelkage i Femina Sommerkage tillæg ....

Min æblekanelkage i Femina Sommerkage tillæg. 


Femina har tidligere på året lagt op til, at deres læsere kunne indsende deres bedste opskrift på en ægte sommerkage. Ud af de mange opskrifter ville Femina prøvebage de indsendte opskrifter, og udvælge 4 vinderkager. Her var min æblekanelkage blandt de 4 kager - blev så glad og stolt over min kage blev valgt da jeg har en stor passion for at bage både kager & brød og har et stort ønske om, at komme til at arbejde med mad & bagning af brød & kager fremadrettet - 

Min æblekanelkage er bagt af madskribent Marie Melchior, stylet af stylist Katrine Kaul og fotograferet af fotograf Line Falck. Æblekanelkagen har fået det helt perfekte udtryk. Lige i min ånd, med de gule blomster på selve kagen og lilla blomster som baggrund. 

Æblekanelkagen har jeg bagt i mange år sammen med min mor, og har givet den mit eget personlige præg med lidt småjusteringer,ved at tilsætte 70 % mørk chokolade, der giver kagen dybde. Jeg tilsætter også nogle gange lakridschokolade, der giver kagen kant. Æblekanelkagen smager fantastisk med en kugle god vaniljeis eller cremefraiche, imens kagen fortsat er lun. 

De 4 vinderdesserter ses på billedet herunder. De er allesammen virkelig smukke og får virkelig lyst til, også at prøvebage de 3 andre desserter. Du kan finde opskrifter på alle 4 vinderdesserter her. De findes i denne uges Femina, uge 24, Sommerkage tillæg.  

Udover æren for, at min æblekanelkage er kommet i Femina Sommerkage tillæg, modtager jeg yderligere 10 stk. Pelikan Faberge æg fra Sv. Michelsen til en værdi af 380 kr. De lækre chokolader der findes i et stort udvalg, kan findes her. De lækre chokolader skal med i sommerhus, så min teenagesøn og familie kan nyde dem til en kop mokka & te ved bålet efter en skøn middag. 

1000 tak til Femina for at have valgt min æblekanelkage. Har du lyst til at bage den, finder du opskriften på min blog her, på Femina's facebookside og på Femina Sommerkage tillæg. Bon appetit. .0) 

Prøv også disse opskrifter: 
Rabarber / Jordbær crumble - Sund og lækker... . æblecrumble i en sundere version ...Kanelsnegle i en sundere udgaveDadelkugler til jul ....PølsehornSnurrer med dadel & Birkesremonce... . Rødbedekage med mørk chokolade og kaffeglasurSamosas med filodejLaks, laks og lidt mere laks...

Læs også om: 
Bloggerevent med Anne Hjernøe i Økologisk Landsforening...
Statist på Badehotellet i afsnittet "Den store fest"...
Food Festival som frivillig og gæst ..
Klar, Parat .... løb

obs: 
I bunden af bloggen kan du se favoritindlæg og de blogge & favoritsider, der inspirere mig i hverdagen. 

Du kan også følge mig på BlogLovin, på Google+ og bloggens facebook-side justlove2ndhandbyleneb, hvor du løbende får opdateringer, opskrifter, anbefalinger og små glimt fra hverdagen. Læg også meget gerne en kommentar under blogindlægget. Altid dejligt at høre fra jer, der læser med på bloggen. Rigtig dejlig sommer til jer alle. KH Lene .0) 


De 4 vinderdesserter i Femina. Min æblekanelkage ses yderst til højre.

onsdag den 3. juni 2015

brødfri juni ....

brødfri juni.


 Juni vil være fyldt med lækre salater & lammefrikadeller. 



Efter et år & 4 måneders løb, er det top! - at se resultater.


Tid til udstrækning & belønning. De er tophurtige de Asics løbesko.


Vil også nyde flere frikadeller fra glade økogrise & rodfrugter, uhm

¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤

Jeg elsker brød. Gerne i alle afskygninger og helst hjemmebagt, da jeg så ved præcist hvad det indeholder og jeg har en stor glæde i, at bage brød & kager. Det giver mig ro og glæde i hverdagen og så smager det jo bare fantastisk godt! 

Her i juni har jeg dog taget en beslutning om, at tage brød ud af min daglige kost, for at fokusere 100% på min træning. Derfor vil jeg i løbet af juni blogge om nogle af de mange retter, som jeg vælger, at lave - helt uden brød. Det er en udfordring, for jeg skal finde på alternativer der også mætter, og jeg skal undvære rugbrød!! 

Jeg er spændt på min lille udfordring og glæder mig til, at poste flere af mine retter på bloggen, her i løbet af juni måned. 

Jeg startet med at løbe i februar 2014, og løb 3-3,5 km i et fint tempo afsluttet med træning i anlægget i Riis Skov. Distancen blev langsomt øget, så jeg kom op og løbe 5 km, helt uden pauser. Her afsluttede jeg også løbeturen i træningsanlægget i Riis Skov, og gik hjem efter endt træning. 

Interessen og glæden for at løbe er steget i takt med, at jeg kan se, at jeg grundlæggende har en god oplevelse med løb, og jeg kan se resultater. At dokumentere mine løb både på instagram og her på bloggen, er med til at øge motivationen. Det giver mig glæde og mentalt overskud i hverdagen. Og så er det samtidig skønt, at have gode "heppere" i mit netværk, for det er også en vigtig faktor, at blive støttet i sine mål og delmål! Det styrker motivationen. Har jeg ikke været afsted i et par dage, kan jeg mærke at løbeskoene pifter efter mig, ha! - Kom, vi skal afsted NU! 

Efter at have skiftet de gamle Nike "runnere" ud, der faktisk var et ½ nummer for store, og har investeret i et par nye labre Asics, kan jeg virkelig mærke forskel. De er lette som en fjer og tophurtige, ha! - det er helt sikkert med til, at glæden ved at løbe bliver endnu større. Med den rette kost og målrettet træning, vil jeg få opbygget en solid form til sommeren. På de varme dage, stillede jeg sidste år vækkeuret 06.40 og var klar til løb kl. 07.00. Ellers blev temperaturen for varm! - og det var en meget smuk oplevelse, at løbe langs Århusbugten og Riis Skov. Så det var en motivation i sig selv, at komme afsted tidligt, og var med til, at give energi til resten af dagens opgaver. At bruge energi skaber energi - og mentalt overskud! 

Så juni er altså en måned, hvor jeg sætter ekstra fokus på kost og træning og glæder mig til, at se resultaterne. Har du lyst til at følge med i min træning & kost i juni, kan du også følge med på bloggens facebookside justlove2ndhandbyleneb, hvor jeg løbende vil poste fotos af mine hverdagsretter og træning. Du kan også følge mig på bloggens instagramprofil @justlove2ndhand. 

Har du sat mål /delmål for dig selv her i 2015? Hvad gør du for, at fastholde dem? Del dem gerne  i kommentarsporet herunder. .0)

obs: 
I bunden af bloggen, kan du se bloggens favoritindlæg og de blogge og favoritsider, der inspirere mig i hverdagen. Du kan også følge mig på BlogLovin og på Google+. Deltag meget gerne på bloggen ved at lægge en kommentar under blogindlægget. Altid dejligt at høre fra jer, der læser med på bloggen. Rigtig dejlig sommer til jer alle. KH Lene .0) 



Vil også nyde fisk i alle afskygninger, røget ørred med avocado & gulerodssalat med æble, hasselnødder og tranebær vendt i citronsaft.


- og lækre supper. Her nyder teenageren & jeg Karolines tomatsuppe med ristet bacon, persille og revet Grana Padana ost. Let & lækkert.


 og flere frikadeller, her af kylling & rodfrugter med Svansø Aioli



Juni vil også stå på lækre Porto Bello Pizza'er i flere varianter.