tirsdag den 21. april 2015

Æble-/kanelmuffins & kage...

Æble-/kanelmuffins & kage. 






Æble-/kanel muffins med lakridschokolade og kaffeglasur. 

En af mine favoritkager er æble-/kanelmuffins. Opskriften har jeg fået af min mor for mange år siden, og bagt et utal af gange. En dag det skulle gå hurtigt, valgte jeg, at anvende dejen til muffins og justret lidt på opskriften, ved at rive æblerne i dejen og tilsat mørk lakridschokolade. Det er med til, at give dem kant. 

Opskriften på æble-/kanelkagen, er bare at følge opskriften herunder med samme ingredienser og med små justeringer. Anvend en springform med hul. Jeg har den flade bund i først, for at dejen ikke flyder ud. Skær æblerne i tynde æblebåde med skræl på. (anbefaler økologiske æbler). Læg det ene æble i bunden af formen med æblestykkerne i samme retning. Hæld dejen over, og læg æblebåde fra det andet æble i dejen på samme måde, og giv dem et let tryk. Lav topping. (se opskrift). 

Bages ca. 5o min på 175 grader midt i ovnen. Lav en spydtest. Lad kagen køle let af, og server med en god vaniljeis. 

Æble-/kanelmuffins. 

Antal: 12 stk. (afhængig af størrelse på muffinsform).

Jeg anvender enten de faste muffinsforme (øverste foto)eller papirforme (foto nederst), som jeg sætter i en fast muffinform så de ikke flyder ud. Bages til de er gyldne på 175 grader varmluft. Hver ovn er forskellig, så hold et øje med dem. Lav en spydtest om de er færdigbagt. 

Ingredienser: 
  • 2 æg fra glade høns.
  • 200 gram rørsukker (alm. sukker kan fint anvendes).
  • 2 tsk stødt kanel.
  • 1 vaniljestang, kornene - mas dem med lidt sukker.
Pisk æg, rørsukker og stødt kanel luftig med et piskeris, og vend forsigtigt korn fra vaniljestang i dejen. 
  • 200 gram SMØR (ikke magarine og olie)
Smør smeltes for svag varme, og lad det køle let af. 
  • 200 gram ølandshvedemel eller anden hvedemel i god kvalitet
  • 2 tsk bagepulver
  • 2 tsk vaniljesukker (hvis ikke du har vaniljestang)
Bland de tørre ingredienser og smør på skift i æggemassen. Pisk det sammen med piskeris med let hånd, til en ensartet masse. 
  • 2 økologiske æbler, gerne madæbler. 
  • 100 gram mørk chokolade / lakridschokolade.
  • evt. mandler /hasselnødder. 
Skyl og skræl æblerne. Riv æblerne på den store klinge på rivejern og vend det i dejen. Hak chokoladen rustik og tilsæt det i dejen. Du kan også tilsætte lidt rustik hakket mandler eller hasselnødder i dejen.

Fyld dej 3/4 op i muffinsforme. Bruger du en fast form, da smør formene med lidt af det smeltet smør. Ellers fyld rummene med papirforme eller faste muffinsforme. 


Bag muffins midt i ovnen til de er gyldne. Lav en spydtest, for at se om de er færdigbagte. Lad dem køle af på en rist. Lad dem køle helt af før du evt. pynter med glasur. 
  • Topping: Bland 2 tsk. stødt kanel og 1 spsk. rørsukker. Sigt det henover muffins. (før de kommer i ovnen).
  • Glasur/kaffeglasur: Bland flormelis og lidt kold kaffe eller vand sammen til en fast konsistens. Put glasur i en sprøjtepose og pynt kagerne med lidt glasur. Vent til muffins er helt kolde. Pynt med mandler, hasselnødder eller chokolade på toppen.  
  • Servér med en god vaniljeis.
Bon appetit. 

Er du blogger og låner mine opskrifter? 
Link venligst til min blog,hvis du som blogger låner mine opskrifter , og giv gerne en tilbagemelding til mig. Det vil kun gøre mig glad. Ved lån af fotos, da send mig en mail på justlove2ndhand@gmail.com

Obs: 
H u s k, at du kan følge min facebookprofil Justlove2ndhandbyleneb., hvor der løbende kommer opdateringer, opskrifter, glimt fra hverdagen, anbefalinger m.v. Kig forbi, og giv siden et "like" og vælg notifikationer til,så du får opdateringer. Ses vi? Inviter også gerne nye til siden, hvis du har lyst. Det vil kun gøre mig glad. Du kan også følge mig på BlogLovin. Klik i øverste venstre hjørne på bloggen og vælg følg. Også på google+ kan du følge mig,og del gerne mine opdateringer,så de spredes som ringe i vandet, tak .0)  



Æble-/kanelmuffins med topping af rørsukker & kanel. 

lørdag den 18. april 2015

April glimt ....

April glimt.


Forår i entréen med blomster i stribet kähler limited vase, smuk. 



Forår i solen på bagtrappen med mokka i koppen, A38 og en god bog.

  
2. påskedag nød teenageren og jeg en lækker æggekage til aftensmad, mums. 


Løb langs Århusbugten og Riis Skov. Det giver mentalt overskud og glæde i en travl hverdag,  Love it. 

¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤

Vi er i April, og er allerede nået til d. 18. Tiden går ufattelig stærkt i denne tid. Startede op i nyt job som lægesekretær i slutningen af marts. Både oplæring og alle de mange nye indtryk med nye kolleger, har virkelig kostet på energikontoen. Siden jeg startet i nyt job, har jeg kun set en smule tv i weekenden. Er væltet om tidlig aften,for at kunne finde kræfter til næste dag. 

Derfor har jeg virkelig nydt, at slappe af på bagtrappen med en kop mokka og en god bog, når jeg har haft fri efter job og i weekenderne. Vejret har heldigt nok vist sig fra sin gode side med sol og tørvejr. Har derfor også været hurtig til, at springe i løbeskoene på de solrige dage. Det giver mig mentalt overskud, at komme ud og løbe, afsluttet med træning i anlægget i Riis Skov efter løb. Love it.

I april har jeg også været rundt i genbrugsbutikker, og jagtet skatte. Bl.a. en skøn gammel kande jeg fandt til kun 30 kr. Få dage efter kontaktede en pige mig, da hun stod til at skulle flytte, og ville gerne forære mig et keramiksæt. Det matcher min fine gamle kande så flot, og jeg er virkelig glad for sættet. Hvad synes I? 

I april har jeg også brugt tid i mit køkken på, at lave lækre hverdagsretter til teenageren og jeg. Bl.a. lasagne og æggekage, og når der har været tid til at bage, har vi bl.a. lavet lækre kokostoppe og Sif Orellana's decemberboller, som forsat er et hit. 

I dag nød vi at sove længe og spiste sen morgenmad. Dejligt når der er god tid til hygge og derfor skulle teenageren forkæles med lækre klatkager. Et godt og sundere alternativ til pandekager og en god måde,at bruge resterne fra havregrøden. Jeg steger dem normalt i kokosolie fra urtekram, men var løbet tør for kokosolie, så de blev stegt i Lurpak smør i dag. Jeg nød dem med Anne Hjernøe's lækre appelsinmarmelade med vanilje og ingefær fra Svansømed et drys kokos og rørsukker, mums. Teenageren nød dem med peanutbutter og økologisk hindbærmarmelade. 

April er fyldt med spænding. Teenageren venter brev om optagelse på gymnasiet, og så vare det ikke længe før fagene til 9. klasses eksamen bliver udtrukket. Vi ser os forsat om efter ny bolig, men afventer lige og ser hvor han bliver optaget, så vi kan målrette vores boligsøgning. 

Hvad har du fyldt april måned med af rare oplevelser? 


Smukt gammelt keramikstel som jeg har fået gratis af en pige der skulle flytte. Kanden har jeg købt for 30 kr. i genbrugsen i Århus.


Skøn morgenmad med teenageren, og det nye keramikstel tages i brug.


Dej til klatkager. Skønt med forkælelse i weekenden, når vi har fri


Klatkager med Anne Hjernøe's appelsinmarmelade fra Svansø, mums.

lørdag den 4. april 2015

Påskehygge i Århus...

Påskehygge i Århus. 


Påskeharen har været på visit, og påskeæggene skal gemmes godt i år, for teenageren finder dem alt for hurtigt. Kan du finde dem? ;0) 


Skøn tur hjem langs havet efter ca. 8 km løb påskelørdag. Love it.

Påskeløb langs Århusbugten og i Riis Skov inkl. trappestep ad flere gange. Det giver glæde og mentalt overskud at komme afsted. Love it.



Løb blev dokumenteret og der kom point på endomondokontoen i april måned. Skøn løbetur langs Århusbugten og Riis Skov påskelørdag. Love it. 


¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤

Det' blevet påske, og vi hygger i det lille hjem i Århus. Vi forsøger, at komme helt ovenpå sygdom inden en ny uge starter med skole og job i næste uge. Vi hoster om kap, men trods hosten, så hygger vi med hjemmebag og god mad. 

Der er blevet bagt Sif Orellana's lækre "decemberboller" igen igen, for de er blevet et hit og kan sagtens spises i april. De indeholder en masse lækkert og sundt kræs. Denne gang har jeg lavet dem med dadler, svesker, valnødder og lidt solsikkekerner. Også figner er lækre at putte i dem. De er bagt på grahamsmel, fuldkornsmel og lidt ølandshvede fra Samsø. En virkelig god mel, jeg har fundet i Føtex.

Påskevejret er jo helt fantastisk, og teenageren skulle luftes i går, og da Riis Skov vrimler med ramsløg i denne tid, pakkede vi kurven og tog et smut ud for at samle ramsløg til en lækker ramsløgpesto til påskebordet. De dækker et stort areal af skovbunden i Riis Skov og det er den skov i DK, hvor der er flest ramsløg, uhm, smager så lækkert. Jeg har lånt Claus Dalbys opskrift. 

I går kom påskeharen på visit. En hyggelig tradition, som jeg har taget med fra min egen barndom, hvor vi fandt påskeæg på Fanø i vores sommerhus, sammen med vores ferievenner. Dog er teenageren lige skarp nok, til at finde påskeæggene, så de skal gemmes rigtig godt i år, ha! 

I morgen skal vi samles med familien til påskefrokost, og derfor så jeg lige mit snit til, at spænde løbeskoene på,og tage en rask tur ud langs Århusbugten og i Riis Skov. 

Vejret var helt fantastisk smukt og skønt at se, hvordan det pibler op af jorden med ramsløg og forårsblomster. Også lækkert, at svede igennem, når jeg er møjforkølet og har ondt i halsen. Det holder mig altså ikke tilbage, for en skøn løbetur. Just dot it! Skovtrappen blev taget godt i brug i dag, med step op ad trapperne ad flere omgange. Det er effektivt og virkelig skønt,og så giver det jo balder af stål, ha!. Jeg afsluttede løbeturen ved havet, hvor jeg nød solens stråler et øjeblik, før turen gik hjem langs jernbanen.

Rigtig skøn påske til jer alle. Håber I nyder den lige så meget som vi gør med god mad, hygge og fantastisk påskevejr. KH Lene. .0)

Smut meget gerne forbi bloggens facebookprofil, og giv siden et like. Der er løbende opdateringer på bloggen, anbefalinger, billeder, opskrifter og den konkurrence jeg ikke nåede at sætte i gang i marts, vil jeg sætte i gang i april. Hep Hep, kig forbi .0)  




Sif Orellana's lækre decemberboller, der også hitter i april. De er supernemme at bage. Koldhævet med dadler, svesker og nisseøl, haps.


Lækkert morgenbord fredag formiddag, med Sif Orellana's decemberboller, der også hitter i april. Download "Vores Jul" på saxo.com helt gratis. 


Teenageren og jeg tog i Riis Skov, for at plukke ramsløg til hjemmelavet ramsløgpesto. Skoven er dækket af ramsløg i denne tid.

Der laves ramsløgpesto af de mange ramsløg vi plukkede i Riis Skov, mums. 

torsdag den 2. april 2015

Forår i luften.......

Forår i luften....



Søndags DIY projekt, og nu er der forår i stuen. Hylden har jeg købt på instagram. Elsker, at lege med boremaskine, skruetrækker og vaterpas. 


Nu opgraderet med nyt "brugt" fladskærmstv, så nu kan jeg se "Kurs mod fjerne kyster" og madprogrammer i lange baner! 

 
Chili con carne med spark i, det synes teenageren så ikke! Vi havde en lille chilibattle om, hvorvidt chilikornene skulle med i retten eller ej. Claus Holm måtte afgøre vores battle, og teenageren vandt! De skal med - det skal kradse .0)


Trendsales net jeg har fået gratis tilsendt. Bruger det til at samle tøj & sko jeg har til salg. Smut gerne forbi min Trendsalesprofil pava04 & min IG salgsprofil @secondhand_aarhus_bylene. Sælger nyt & secondhand tøj, sko og boligting. Rydder op - det' billigt.


Hygge med teenageren på cafe´ Hollywood. Nogle gange er det bare dejligt, at kunne hoppe udenom madlavningen og tage på cafe´. 

Skøn morgenmad med æg og havregrød. Æggebægret har jeg fundet på en IG profil og skålen har jeg testet for virksomheden Ib Laursen her 

DIY projekt med ny secondhand hylde og forårsblomster, ren hygge.


Mokka i Casagentkop og havregrød med frugt i et gammelt lerfad. Love it. 
¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤

Marts er virkelig gået stærkt. Lyset er kommet, og det nyder jeg virkelig. Foråret er dog også lunefuldt, og det har betydet, at teenageren har ligget syg med influenzaramt krop siden påskeferiens start. Jeg har nydt, at gå nogle ture rundt i latinerkvarteret for lige at trække en mundfuld luft, efter at have nurset ham.

Er nu opgraderet med nyt tv. (det gamle billedrørstv gik på pension i januar) og fandt det et stenkast fra mig til spotpris. Nu kan jeg både se "Kurs mod fjerne kyster", tennis og madprogrammer i lange baner, ha!

Der laves nu forsat lækre hverdagsretter og bages lækre kager til teenageren, selvom jeg længere låner hans tv. Vi har haft en lille chilibattle, som Claus Holm fra Go' Aften DK altså måtte afgøre, og teenageren vandt! ,0) chili er ikke min store kompetence, og har derfor undladet, at tage frøene ud af chili'erne når jeg har lavet chili con carne. Teenageren mente, at de små frø skulle med i retten, for at give dem mere styrke, og det var Claus Holm altså enig i!! De skal med - det skal kradse!! 

Vejret har været en blandet landhandel i marts, men heldigvis har der også været flere tørre dage, så jeg har kridtet løbeskoene og smuttet ud langs Århusbugten og Riis Skov, love it! 

Det er ikke så tit teenageren og jeg tager ud og spiser, men forrige uge var vi begge så trætte, så vi lod kødgryderne stå og tog et smut på cafe Hollywood. Teenageren fik sig en lækker burger, og jeg fik tigerrejer, hyggeligt med tid til nærvær og snak. 

I denne tid, sender Trendsales gratis net ud til deres brugere og sender det via swipbox. Jeg bruger mit til, at samle noget af alt det tøj og sko jeg sælger på Trendsales (profil pava04), og min instagramprofil @secondhand_aarhus_bylene. Smut gerne forbi, og se om der er noget der kunne friste. Rydder op!!

I marts svigtede min elskede mokkamaster fra Wilfa desværre. Den kunne åbenbart ikke klare presset, og den havde en defekt. Skrev til firmaet om defekten, og vupti, så stod der en ny Wilfa Mokka master i mit køkken. Man skal jo ikke gå ned på mokka, og andet udstyr i køkkenet. Love it! 

Har nydt nogle af de skønne solrige martsdage på bagtrappen med mokka, frokost og en god bog. Vores baggård er ikke spor charmerende, men når solen luner og der er mokka i koppen, ahhh! 

I sidste uge startede jeg op i nyt job. Et vikariat på Århus Sygehus. Det betyder nye rutiner og en anden hverdagsrytme. Det er dejligt at være tilbage i folden og kunne gøre en forskel, for de mange patienter og omgås søde og kompetente kolleger. 

Påskeferien skal vi bruge til, at komme helt ovenpå, så vi er startklar til en ny uge. Teenageren har virkelig været sløj siden påskeferiens start, og jeg har overtaget hosten!! Så den står på ro, hygge og så vi vil ud og nyde det skønne påskevejr. Håber det kan blive til et par løbeture langs Århusbugten og Riis Skov. En af påskedagene samles vi med familien til påskefrokost, og vil et et smut til Riis Skov for at plukke ramsløg, så jeg kan trylle en lækker ramsløgpesto sammen, til den lækre lammekølle, Mums. 

Håber I får en helt fantastisk påske allesammen. Det er tid til,at lave en skøn brunch til teenageren og jeg på en sen skærtorsdag formiddag. Hvad skal du lave i påsken? 



Forår i luften, men også lunefuldt. Teenagereren ramt af influenza!



TAK til Wilfa for ny mokkamaster, man skal ikke gå ned på mokka. .0)


Hyggetur i latinerkvarteret i Århus. God atmosfære, hyggeligt cafe´ liv og butikker. Bor et stenkast fra området, love it. 


Der er også kommet point på endomondokontoen i marts måned, skønt med løbeturene langs Århusbugten & Riis Skov. Love it. 


Nyder forårssolen på bagtrappen med mokka, frokost og hyggelæsning.