tirsdag den 29. juli 2014

Er kommet i fiskehimlen ....

Er kommet i fiskehimlen. 
Imens jeg var på stranden i dag, sad jeg og læste i det ny LIME. Et gratis magasin, der udkommer 1. torsdag hver måned, i Netto. Magasinet er fra juli måned 14', og her fandt jeg en opskrift på fiskefrikadeller, som jeg synes lød rigtig interessant. Det er vigtigt, at spise fisk i løbet af ugen. Gerne flere gange, da det er super sundt. Opskriften følger under fotos af fars og fiskefrikadellerne. Kæmper lidt med kalk i vandet i denne tid. Tallerkenen fremstår derfor lidt kalket på billedet. Det gør dog ikke fiskefrikadellerne mindre lækre. De smager supergodt, Uhm. 


Fiskefars i gammel russisk skål, et loppefund.   


Amandas Fiskefrikadeller - de berømte fra TV med lidt små justeringer. Original opskrift: LIME Magasin, juli 14' s. 69.  Du kan hente inspiration til flere opskrifter med fisk her.

Ingredienser: 

antal: 4 personer
  • 200 gram Amanda Luksusrogn 
  • 185 gram Luksustun i vand eller olie (drænet)
  • 3 spsk. hvedemel
  • 1 æg - gerne fra glade høns
  • 1 lille finthakket løg (jeg river det på et rivejern)
  • 2 tsk tørret dild (jeg anvendte 1 tsk stødt ingefær + 1 tsk. stødt muskatnød). 
  • Salt og peber - friskkværnet 
  • Mælk eller vand til at samle farsen med. 
  • 1 spsk citronsaft efter temperament. 
  • Smør & Olie til stegning - ikke magarine. (please!) 
Fremgangsmåde: 
  • Dræn olie/vand fra og hæld tunen i en skål.
  • Tilsæt torskerogn og mos tun og luksusrogn sammen i en skål, til en homogen masse.
  • Tilsæt æg og rør sammen. 
  • Tilsæt løg, salt, peber og tørret dild (evt. stødt ingefær/  muskatnød) og vend det i massen. 
  • Tilsæt mel, og rør det godt sammen. 
  • Mælk eller vand tilsættes sammen med citronsaft indtil far-sen har konsistens som almindelig frikadellefars. 
  • Så er farsen klar til at blive formet. 
  • Varm en pande op med smør /olie. Jeg anvender begge dele på en gang, ellers anvender jeg kun smør. (ikke magarine). 
  • Form farsen til frikadeller og steg fiskefrikadeller-ne til de er gyldne og faste. Steg ved medium varme, så de får tid til, at "sætte sig", og bliver sprøde og gyldne udenpå.  
  • Server dem lune.  
Forslag til tilbehør: 
  • Rugbrød i god kvalitet. 
  • Remolade i god kvalitet. 
  • Salat, blandet efter egen smag og behag.  
  • Råkostsalat med gulerødder revet på den lange led, æbler skåret i små stykker, limesaft & salatrosiner. Vend det hele sammen. 
  • Små kogte samsø kartofler. Pynt med frisk persille,salt & peber.
Kun fantasien sætter grænsen for tilbehøret til fiskefrikadellerne, men et must er, at nyde dem med et lækkert stykke rugbrød og en god remoulade til. Måske et glas kold hvidvin. Bon appetit. 

Og så lige et Halfdan Rasmussen Rim, at slutte af på: 

"Freddy Fræk fra Fakse
fangede i fælder
femten flotte friske
fiskefrikadeller.
"

Herunder laksedeller fra Salling. Kan også anbefales. Uhm. 


¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤

Hvad er din fiskelivret? 

Bedste FiskeFlyvende Hilsner

Smil Lene .0)) 

¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤

Ingen kommentarer:

Send en kommentar