tirsdag den 4. marts 2014

Sorg og Glæde, Svømning og Pandekagens dag.....

Sorg og Glæde, Svømning og Pandekagens dag. 

Er lige kommet hjem efter en tur i Badeanstalten Spanien, hvor jeg har svømmet 35 minutter uden pause. Jeg nåede ikke Grosserbadet i dag, men så er det skønt at afslutte svømning med 10 min i boblebadet. Toplækkert, og prisen er kun 45 kr., hvilket jeg synes er en ganske god pris. 

Jeg brugte også svømningen i dag til lige at "lande" ovenpå et rigtig spændende foredrag som jeg var til i går. Jeg fik så mange indtryk på de 2,5 time, at der lige var nogle brikker der skulle falde på plads. Det blev de under min svømmetur i dag. 

Det ville ikke være muligt for mig, at berette om foredraget før nu, så med en skøn kop YOGI lakrids te, er jeg nu klar til, at fortælle om foredraget. 


"Sorg og Glæde",instrueret af Niels Malmros.

¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤

Via FOFhavde jeg købt billet til "Sorg og Glæde", et foredrag med filminstruktør Niels Malmros, der fandt sted, på Hovedbiblioteket i Århus. 

Nåede lige, at se filmen "Sorg og Glæde" i Biocity, før filmen blev taget af programmet. Men, jeg har også skulle tage mig mod til, at se den.  

Film skal i min verden ses i biografen, så jeg tog af sted alene en formiddag, med en stor Chai Latte. Er kun glad for min beslutning om at se filmen. Filmen gjorde stærkt indtryk på mig, og det gjorde foredraget i går også. 

Har du ikke set filmen, kan du læse artiklen af filmanmelder Per Juul Carlsen, for at få et indblik i filmens handling. 

Foredraget var et tilbageblik i hans liv, hvor det hele startede. Hans fascination for møbelarkitekten Børge Mogensen, hvor han selv designede møbler og solgte dem til venners familie i mellemskolen, hans store passion for at lave film, og hvilke udfordringer teknikken i den tid gav ham. Og hans medicinstudie, der tog ham godt 22 år at færdiggøre. 

Han fortalte også om hans far, der kom fra fattige kår og senere blev overlæge og neurokirurg på Århus Sygehus. Her var han med til, at anvende det radioaktive kontraststof Thorotrast, der mange år senere viste sig, at være kræftfremkaldende. Og mødet med hans kone, hans mange film - og familietragedien. 

I første  halvdel af foredraget handlede det mest om hans tidligere film, hvor han med stor indlevelse afbrudt af klip fra de enkelte film, fortalte om dem. Og hvad er bedre, end at høre den ene anekdote efter den anden af filminstruktøren selv. Ingen kender jo filmene bedre end ham selv, og det var det ene guldkorn efter det andet han kom med. Med hans skønne tørre humor, som kun forstærker historien. For at slutte ringen, har han lavet filmen "Sorg og Glæde" - Fordi hans kone gav ham accept til, at lave den. Ellers var det ikke muligt, at lave den. 

Manuskriptet tager udgangspunkt i Niels Malmros' egen personlige tragedie fra 1984, hvor hans kone i en psykose dræbte deres 9 måneder gamle datter. Niels Malmros kalder den for sin hidtil største og væsentligste satsning, både kunstnerisk og økonomisk. (kilde: Wikipedia).

Det var også "Sorg og Glæde", der fyldte mest i mit "univers" i går og i dag, og har gjort stærkt indtryk på mig. Men jeg ville ikke have været de andre film og fortællinger foruden, for det hele hænger sammen som han også selv udtrykker det. Ikke mindst accepten fra hans kone til at lave filmen, for at slutte ringen. 

Det var hans kone, der i sidste ende besluttede, at det skulle være skuespilleren Helle Fagralid, der skulle spille rollen som hende. Jakob Cedergren og Helle Fagralid, havde forberedt sig så meget, at Niels Malmros nærmest fungerede som "assistent". Det var ikke meget, at han behøvede at instruere dem i. De fungerede bare så godt sammen, og det hele virkede naturligt. 

Med et åbent sind, fortalte filminstruktør Niels Malmros om sit liv, sine oplevelser omkring "katastrofen", hvor hans kone i en psykose slog deres 9 måneder gamle baby ihjel, og hvordan de er kommet videre, forsat lever sammen og bor i det samme hus i Århus, hvor tragedien fandt sted. Der har ikke siden fået børn.  

Det var også muligt for deltagerne at stille spørgsmål, og han gav sig god tid til, at svare ærligt og åbenhjerteligt på de mange interessante spørgsmål. Især hvor autentisk filmen er, som var et mit spørgsmål til ham. Hans svar på dette var, at den er meget autentisk. Små ting af pædagogisk karakter fandt han nødvendigt at ændre, for at det gav den rette balance i filmen. 

Jeg var overrasket over, hvor meget han delte med deltagerne. Naturligvis var der ting han ikke ønskede at uddybe, og fuld respekt for det. Både af hensyn til ham selv, men også hans kone. Der var en fin balance i hans fortælling om, hvor højt han elsker sin kone, hvordan tragedien naturligt har bundet dem sammen, Og hvordan hun i dag lever et tilbagetrukket liv som pensionist, men også udfordre ham, med lange vandreture på Færøerne.  

Han delte også en meget rørende historie om hvordan hovedpersonerne efter en scene, blev liggende i sengen. Niels Malmros forstod ikke lige i første omgang hvorfor de blev liggende, nu hvor scenen jo var afsluttet indtil han opdagede, at de lå og græd sammen. Niels Malmros gik hen og spurgte, om han måtte være med. Jeg har slet ikke ord. Der kneb jeg altså selv en tåre.   

Også præparatet Lithium fortalte han om. Hvordan Lithium anvendes og virkningen heraf, i behandling for manier. Både til behandling af akutte anfald og forebyggende behandling. 

Som uddannet lægesekretær, fandt jeg også dette emne meget interessant. Jeg har ikke erfaring med, at arbejde på Risskov Psykiatrisk Hospital, men dukker den rette stilling op, vil det være spændende, at stifte bekendtskab med psykiatrien -  dog ikke den lukkede afdeling. Det er lidt for grænse-overskridende til mig. 

Niels Malmros fik store klapsalver, da foredraget var slut. Vi var et par stykker som fik foreviget oplevelsen, og det er jeg glad for. Sjældent har jeg oplevet et menneske, som har gjort så stort indtryk på mig som Niels Malmros har. En unik personlighed, der har støttet sin kone igennem den svære oplevelse. Samtidig er han en fremragende filminstruktør. Han har skabt en fin balance i filmen, så den ikke virker dyster, men også rummer humor og glæde. Kan kun anbefale andre, at se den. 


Niels Malmros og mig efter foredraget. 

¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤

Ovenpå sådan en beretning og de mange indtryk jeg fik i går, vil jeg slutte dagens blogindlæg af med en lækker opskrift på klatkagerDet er nemlig pandekagens dag. En god måde, at bringe grød ind i hverdagen. Brug resterne fra havregrøden om morgenen til, at lave de lækreste klatkager. Også en god måde, at undgå madspild. Vil sammen med min teenager nyde dem med hyben- & hindbærmarmelade og flormelis. M U M S.


Lækre klatkager, så lækre. Lav dem på en rest havregrød, mums. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar